træbeskyttelse

Udendørs træ har behov for at blive beskyttet mod vejr og vind for at kunne opretholde deres modstandskraft og her er træbeskyttelse vejen frem. Mister træet først sin modstandskraft bliver det langt mere modtageligt over for alger, svampe og naturens kræfter. Træ vil altid blive mindre modstandsdygtigt med alderen, hvilket gør det ekstra vigtigt at sørge for at behandle sit udendørs træværk.

Hvorfor benytter man træbeskyttelse?

Som nævnt gavner træbeskyttelse træets modstandskraft, det sørger for at træet ikke længere er egnet som næring for f.eks. insekter og svampe. Man kan få tre forskellige typer af træbeskyttelse; en transparent, en halvdækkende og en heldækkende. Hvilken type man vælger kommer an på, hvor meget man vil have det skal dække træet og den ønskede holdbarhed. Jo mere pigment der er i beskyttelsen, jo mere dækkende er den.

Vælger man en transparent skal man regne med at det holder i et halvt til et helt år. Vælger man derimod en halvdækkende træbeskyttelse kan den holde 2-4 år, mens en heldækkende træbeskyttelse kan holde op til 8 år, før man igen behøver at give træet en omgang. Holdbarheden afhænger også af om man behandlingen er udført korrekt. Har du en gang valgt at benytte en heldækkende træbeskyttelse til dit træværk, så skal du fortsætte med dette.

Inden for disse tre typer af beskyttelse kan man vælge at benytte en oliebaseret- eller vandbaseret træbeskyttelse.

Olie- eller vandbaseret træbeskyttelse

Man kan både få en oliebaseret og en vandbaseret træbeskyttelse. Begge typer har den samme virkning, nemlig at de beskytter træet og derved forlænger træet holdbarhed og levetid. Der er fordele og ulemper ved begge dele og det kommer samtidig an på træet tilstand, hvilken type træbeskyttelse man bør anvende. Er træet f.eks. meget skadet, kan man med fordel benytte en oliebaseret træbeskyttelse.

Vandbaseret: vandbaseret træbeskyttelse er utrolig nem at arbejde med, og er samtidig miljøvenlig. Denne type træbeskyttelse fungere mest som en overfladebehandling. Træbeskyttelsen indeholder nogle hærdende stoffer og ligger sig som en film på overfladen, så fugt ikke kan trænge igennem. Samtidig sørger beskyttelsen for at træets vanddamp kan trænge igennem. Holdbarheden er ligeså god som ved oliebaseret træbeskyttelse, og vælger du en beskyttelse af god kvalitet kan den endda overgå den oliebaserede. Vælger man en vandbaseret løsning er penslerne langt nemmere at rengøre.

Oliebaseret: oliebaseret træbeskyttelse indeholder typisk terpentin og er derfor god til skadet træ. Terpentinen trænger ind i træet og trækker samtidig olien og de svampedræbende midler med sig. På den måde mættes træet og er klar til f.eks. at blive malet. Derudover så hærder den oliebaserede hurtigere end den vandbaserede, da terpentin fordamper hurtigere end vand. Husk at man ikke skal benytte en oliebaseret træbeskyttelse, hvis træet tidligere har været behandlet med en vandbaseret.

Før du maler

Inden man maler sit træværk med træbeskyttelse er det vigtigt at træet bliver vasket ned så det er fri for svampe og alger. Her er der også forskellige metoder, er træværket hårdt ramt er det en god ide at benytte algefjerner og vand, men man kan også starte med vand og en hård børste og se om det tager det. Sørg for at læse vejledningen på algefjerner midlet inden du går i gang, så du kender blandingsforhold og hvordan midlet skal anvendes. Flere typer skal tilføres træværket og derefter sidde i et par dage, før det igen vaskes ned med vand. Du kan her læse mere om algefjerner.

Pensel eller sprøjtepistol til at give dit træ træbeskyttelse?

Dit udendørs træværk har godt af en omgang træbeskyttelse, men hvad er egentlig bedst, at bruge malersprøjte eller at benytte den gammeldags facon med en pensel? Begge metoder er rigtig fine og det er meget smag og behag, hvad folk vælger. Bruger man en malersprøjte går det noget hurtigere og man kan nemt komme ind i de små kringelkroge osv., men samtidig kræver det også en mere omhyggelig afdækning af området end hvis man bruger pensel eller malerrulle. Sprøjtemaler du træbeskyttelsen på, så sørg også for at benytte en maske. Med en pensel kan man også fint komme ind i krogene, men det tager noget længere tid og kræver måske at man bruger flere forskellige pensler – til gengæld går afdækningen meget hurtigere.