børne hyggehjørne

Det kan være svært, men også sjovt at indrette børnenes værelser. Børneværelset er virkelig et sted, hvor man kan få lov til at udfolde sin kreativitet og finde sit indre barn frem. Hvis du vil lave et rigtig DIY børneværelse, så er det om at sætte sig i de smås sted, hvad vil de sætte pris på, og hvad kunne gøre værelset ideelt til en lille tumling. De små har brug for hygge, lidt at kravle rundt på, ting at åbne og lukke, samt noget de kan putte ting ned i. Få her ideer til opbevaring af legetøj.

Gør det selv hyggehjørne

De små synes det er skønt med et sted, hvor de kan sidde og hygge med en bog og lidt snacks. Vi har her lavet en step-by-step guide til et lille hus til de små. Her han den lille eventyrer, ligge og kigge op på legetøjet, som man kan hænge ned fra taget, og når de bliver ældre kan huset fyldes med puder til en hyggekrog. Har de små brug for en hule kan man kaste et tæppe hen over og sætte en lille lyskæde langs kanten/taget og pludselig har huset forvandlet sig til det hyggeligste lille gemmested.

Det tager ca. 4 timer at lave dette hus til børneværelset eller stuen.

Huset fylder: højde ca. 105 cm. Bredde ca. 78cm. Og dybde ca. 70cm.

Dette skal du bruge af materialer:

  • 8 rektangulære stykker træ f.eks. gran, 1,5 m lange (38 x 38 mm.)
  • 1 træ bræt i f.eks. gran, 2,5 m lang (18 x 200 mm.)
  • 50 galvaniserede skruer til træ (4,0 x 80 mm.)
  • Maling og pensler (sørg for at malingen er beregnet til ’legetøj’, DS/EN 71-3 + A1:2014 standard)
  • Multisav / stiksav
  • Boremaskine med træbor
  • Evt. malersprøjte
  • Spartel og spartelmasse

Trin 1 – sav træet til

Det første du skal gøre, er at save træet til i den rette længde. Sav fire kryds-stivere til siderne og fire hjørne-stivere, samt fire stivere til for- og bagsektionen, og en gavlstrimmel. Alle skal have en længde på 70 cm. Derefter skal du forkorte to af dine tagstrimler til 50cm og de andre to til 46.2 cm. Nu skal alle fire tagstrimler tilpasses vinklen på taget. For at gøre dette, skal du placere bunden af dine tagstrimler i en 45 graders vinkel, så de kan placeres mod hinanden i den rette vinkel. Efter du har savet vinklerne til, så slib kanterne så de er fine og glatte.

Trin 2 – bor huller

Næste trin er nu at bore huller på dine sidestrimler og hjørnestrimler, som skal bruges til sidesektionerne af huset. Sæt derefter strimlerne sammen med skruer, og forbind de to rammer til hinanden med de fire kryds-stivere i toppen og bunden så der dannes en terning.

Trin 3 – på med taget!

Hvad godt er et hus uden et tag? Derfor skal huset nu have tag på. Sæt to af dine tagstrimler sammen i den rette vinkel og sæt dem sammen med skruer. Færdiggør taget og sæt det fast på ’terningen’ du gjorde færdig i trin 2. Sørg for at alle skruerne kommer godt ned i træet, så der ikke er noget der kan rive den små når de sidder i huset.

Trin 4 – lidt ekstra sikkerhed

For at sikre at den lille, som baby, ikke kan trille ud af det lille nye hus, skal der sættes sider på. Tilpas dit træbræt/plade. Der skal laves to sider som er 62,4 cm lange og en bagside som er 70 cm lang. Sæt pladerne fast med skruer.

Trin 5 – den lille detalje

For at få det hele til at se ekstra godt ud og for at øge sikkerheden for den lille, skal alle skruehuller spartles. Når massen er tør, kan du slibe overfladen så den bliver fin og klar til maling.

Trin 6 – så skal der males

Når alle kanter og hjørner er slebet kan du male huset i en ønsket farve. Her kan du vælge at bruge en pensel, men du kan også bruge en malersprøjte. Vælger du at benytte en malersprøjte skal du sørge for at dække godt af inden.
Når huset er tørt kan du fylde det med puder, hænge lidt legetøj og en lyskæde fast i taget og den lille er nu klar til at indtage sit nye hus.